.

Juletræet

Julen blev holdt hjemme på "Orla". Gåse- og andebryst på Weber i "haven". Træet blev pyntet mens Martin sov til middag og det lykkedes at holde ham i køkkenet til efter middagen. Mens gåsen lå på grillen kørte vi ned og tændte Edels lys og derefter hjem og lavede maden færdig mens Martin så tegneserie på tv. Han var helt med på at julemaden rumsterede i stuen og ikke måtte forstyrres, så ville han bare stikke af med gaverne. Da vi var færdige med at spise gik Palle op og puttede gaver under træet og tændte de levende lys. Martin var begejstret. Delte gave ud og hjalp os med at åbne vores. Han jublede hver gang han åbnede en til sig selv. Da gaverne var åbnet spiste vi ris a la mande - Martin fik mandlen, kun med lidt snyd. Han suttede meget professionelt på den, viste den frem - og så åd han den ellers. Og inkasserede en pose twist. Ved 22 tiden var han klar til at komme i seng, med dele af sin nye flyvemaskine.
Søndag fik vi besøg af Johnny og Maria. Martin fik en kæmpestor drage som han blev meget glad for, desværre er den lidt for stor til sengen synes han - så den må sove i sofaen. Maria og Johnny havde en meget smuk buket med til Edel - dejligt når nogen tænker på hende også. Vi fulgtes ned på kirkegården og lagde buketten hvorefter Maria og Johnny blev afleveret på stationen af en noget tårevædet Martin. Han blev nu hurtigt glad igen og vi kørte en tur på engen hvor vi ikke lige fik så meget frisk luft men en varm chokolade, en juice og en slikpind. Da vi var færdige syntes Martin at det var for mørkt så vi måtte hellere køre hjem.

Jeg fik bla suppleret min samling af troldekugler

Mandag var en stille og rolig dag. Da Martin så sneen falde udenfor mente har at vi måtte have kælken frem. I stedet gik vi ud og saltede fortovet og så legede vi længe på p-pladsen med sneskovlen, som også fungerer fint som kælk. H+H+M+J+T kom på en hurtig visit med en gave der formodentlig havde forvildet sig forkert og burde være endt her.